I gamle dage tænkte man ikke så meget på svampe. Man havde ikke rigtig tid til at kigge nærmere på dem i det travle efterår, hvor høsten skulle i hus og forråd til hele vinteren skulle gøres klar. Nogen var endda lidt bange for dem, og havde hørt om andre der havde set en trold komme op af det hul i jorden svampen efterlader, når den bliver plukket!
Men efterhånden var der også nogen der synes de var interessante – og der var nogen der fandt ud af at de kunne bruges til noget! Når nogle svampe viste sig at være meget giftige og andre laver rigtig gode smagsstoffer – så blev man inspireret til at bruge dem til lidt af hvert! Champignoner har man dyrket fra 1600-tallet. Forresten er gæren du putter i dejen, når du skal lave brød også en svamp – gærsvampen – og den bruges jo også til at lave øl! Og fra penicillium-svampen har vi vores medicin mod infektioner.