Hjorte i Dyrehaven
I Dyrehaven kan du studere nogle af de 2000 hjorte som lever her. Tre af de fire danske hjortearter findes i Dyrehaven. Det er krondyr, dådyr og sikaer. Kun rådyret kan du ikke finde her - dem lever der til gengæld mange af udenfor Dyrehavens hegn.
Hjorte er pattedyr, og de hører til hovdyrene. Hovdyr går på tåspidserne som er beskyttet af nogle meget kraftige negle - kaldet hove. Hovdyr er opdelt i de parretåede og de uparretåede, det lyder måske lidt mærkeligt. Men det vil sige at de uparretåede som er fx heste og næsehorn, går på én kraftig negl på 3. tå - ja en hestehov. De parretåede hovdyr - som også kaldes klovdyr - går på 2 kraftige negle på tå nummer 3 og 4. Den ene tå af de oprindelige 5 er helt forsvundet, og nummer 2 og 4 sidder som små biklove. Næste gang du har et hjorteben i hånden, kan du se hvad vi mener!
Den ene gruppe under de parretåede hovdyr er svin som jo spiser lidt af hvert, mens den anden gruppe er drøvtyggerne, der er eksperter i at spise planter - hjortedyrene - for ikke at tale om køer og kameler - for de lever jo ikke vildt i Danmark.
Vi holder os til hjortene her. Se hjorten indeni |
|

 |
|
|
|
|