Hjortens fordøjelse
Hjortene har gennem tiden levet med at have farlige fjender som ulve og bjørne på lur efter sig. Derfor skal der være plads i deres mave til at æde en masse på kort tid, når de vover sig ud af skovtykningen. Så er det smart med en stor vom.
Men når det skal gå så stærkt og føden er svær at fordøje, er det godt der er tid til at tygge maden en ekstra gang, når hjorten er i sikkerhed i skovtykningen. Hjorten tygger drøv.
Når maden på den måde bliver tygget en ekstra gang, bliver der bedre plads til at en masse mikro-organismer som bakterier og amøber kan "angribe" føden af græs og blade, og med deres enzymer hjælpe hjorten med fordøjelsen. Det sker i vommen.
Vommen er drøvtyggerens første mave. Derefter følger netmaven, der hedder sådan fordi den har en fint netmønster på indersiden. Her ender føden når den er "færdigbehandlet" af vommen. I bladmaven, som er den 3. mave, bliver føden findelt endnu mere, og en del væske bliver optaget i dyret. I løben, som er den 4. mave, sker der ca. det samme som i vores mave, dyret tilsætter egne enzymer til at fordøje føden, samt noget syre til at slå mikroorgamismerne ihjel.
Efter løben følger de samme ting som i vores eget fordøjelsessystem. I første del af tyndtarmen tilsættes galde og "bugspyt" til føden, og ned gennem tyndtarmen optages føden i hjorten. Lige før tyktarmen sidder den store blindtarm, som vi ikke ved så meget om.
I tyktarmen suges en masse vand fra, så man til sidst kan se små faste hjortelorte nærme sig endetarmen og vejen til skovbunden, hvor de gøder jorden til de nye planter, hjortene engang skal æde.Tilbage |
|
 |
|
|
