Rødmusen fortæller Jeg spiser grønne planter om sommeren og bog og granfrø om vinteren. Jeg finder dem i min depoter. Jeg kan også finde på at gnave bark af træer. Uha, jeg har mange fjender – ræven, musvågen, lækatten, grævlingen og flere andre. Jeg pusler rundt i krat og ung løvskov og er ikke så bange for mennesker. Mit hjem er et gang-system under jorden med forråd og redekammer til 4-5 unger ad gangen. Om vinteren skal jeg jo hele tiden have noget at spise, så jeg har travlt. Jeg er god til at løbe og klatre og svømme, og til at lugte mig frem til noget føde. Jeg er et meget almindeligt dyr. Måske finder jeg på at kravle ind i et hus om efteråret. Du kan finde mine små ædepladser i skoven om vinteren. Du kan også se, hvor jeg har gnavet bark af træer, og jeg gnaver i mange forskellige nødder, frugter og kogler.
Min fætter halsbåndmusen har større ører og længere hale, og kan springe højt, men vi ligner også hinanden på mange måder - selv om jeg er en studsmus, og de er "ægte mus". |
|
 Rødmus
 Halsbåndsmus |