Naturskolerne.dkBookingRaadvad NaturskoleRude Skov NaturskoleGrevemosehus
Naturskolerne.dk

Aktiviteter Nyheder Find stedet Materialer Kontakt Søg
Nye muligheder for skolerne 2010-11
Nye muligheder for skolerne 2009-10
Udskoling (7.-10. klasse)
Biodiversitet - økologi, geografi, tal og IT
Brug selv Raadvad Naturskole
Bøllemosen - naturundersøgelser
Energi på kryds og tværs
Fuglelyd - fugle og teknologi
Havbiologi i Taarbæk
Helt hen i vejret
Hvad er et eksperiment?
Hvad er evolution?
Intro til naturfagligt feltarbejde
Istidsrally
Jægersborg Kultour
Kulturhistorisk mobiltelefonløb
Matematik i skoven
Mølleådalen på tværs
NATURBILLEDER – Fotografens fotosyntese
Naturfagligt projektarbejde
Natur og klima
Naturvejleder for en dag
Raadvad Ironman
Radioorientering
Rensning af spildevand
Skovøkologi
Slimdyr, systematik og naturfaglig arbejdsmetode
Snorkling ved Øresundskysten
Mellemtrin (ca. 3.-6. klasse)
Indskoling (0. - 2./3. klasse)
Friluftsliv for alle
Udeskole
Dagtilbud i Rude Skov
Grevemosehus - aktiviteter
Oversigt: Ture i Raadvad
Oversigt: Ture i Rude Skov
Oversigt: Ture andre steder

Helt hen i vejret


Turens hovedtema er vejr og klima. Klimaudviklingen før og nu ridses op, og vi diskuterer hvilke faktorer der styrer vejret i Danmark. Vi arbejder praktisk med registrering af vejret, bl.a. ved hjælp af data fra Naturskolens vejrstation, satellitfotos, skytyper mm. Vi laver vores egen vejrprognose, som vi sammenligner med DMIs.

Klassetrin: 7.-10.

Varighed:  4 timer.

Periode: Hele året

Kan turen gennemføres på egen hånd? Nej, men I kan jo altid selv arbejde med vejret – det er der hele tiden. Ring gerne efter flere ideer til

Formål: At eleverne forstår de elementer der skaber vejret –og at klodens klima af naturlige årsager er under stadig forandring. At give eleverne redskaber til at følge med i debatten om klodens klima – og ændring af vejret i Danmark.  

Fagligt ophæng i skolefag: Geografi, fysik/kemi og samfundsfag

Forberedelse: Det er fint for turens afvikling at eleverne har arbejdet med de elementer der skaber vejret - og har en fornemmelse af begreberne global opvarmning og drivhuseffekt. Men det er også fint hvis turen er optakt til et forløb om vejr og klima - blot er det RIGTIG dejligt for os at vide, om I er begyndt og med hvad, eller turen er optakt til et forløb. Minimum forberedelse til turen er at I beder eleverne kigger efter vejrudsigten dagen før, og finde ud af, hvilke begreber der indgår.

Husk at: En snak om begreberne der kommer i spil altid er en god forberedelse til en tur.

Turens drejebog: Turen kan varieres både i tid og indhold efter ønske. Standardudgaven er på 4 timer. Turen handler om både vejr og klima, det vil sige vi både arbejder med dagens vejr og fremstilling af vejrudsigt. Klimadelen er i sagens natur mest teoretisk og på diskussionsplan, men vi har både en quiz samt mulighed for at arbejde lidt på internettet. Vi starter normalt med et pænt langt oplæg med lidt diskussion, og fælles forsøg med vand og luft. Så laver vi vejrudsigt, og til sidst samler vi op på det og går på internettet efter DMIs vejrudsigter og andre faciliteter.

Læreropgaver: På selve turen primært at støtte de grupper der har brug for hjælp under gruppearbejdet med udarbejdelse af vejrudsigt.

Ideer til undervisningsforløb: Projektopgave – emnet om klodens klima er fyldt med perspektiver og tangenter, både i den nære og fjerne omverden.

Ideer til undervisningsmaterialer: Klik ind på www.dmi.dk . Der er meget godt materiale om vejr og klima. Vi kan også anbefale Alineas Ind i geografien grundbog A, der har et godt kapitel om vejret. Gyldendal har udgivet bogen Vejr og uvejr af Peter Bering til de store klasser - den er alle tiders. De har også i samarbejde med Politiken lavet undervisningsavisen Klodens klima - spændende. Natur og Museum har hæftet Vejret (Sep. 2001) af Jesper Theilgaard. Bogen ”Ud i naturen – aktiviteter i den nære omverden” af D. Hansen m.fl. fra Gyldendal har et kapitel om Vind og vejr.

Tilbage til overbygningsforside 


Cirrostratus-skyer og sol med halo - lånt fra DMI...

Tilbage til overbygningsforside


Turen gennemføres kun på Raadvad Naturskole

Danmarks Meteorologiske Institut: DMI

    Naturskolerne.dk Tlf. 45 80 59 26 mail@naturskolerne.dk