Overlevelsestur med GPS
Tag på overlevelsestur i Dyrehaven – en dag med samarbejde og fælles ansvar i fokus. Ved hjælp af gps’er og kano indsamles nødvendige ingredienser for at kunne overleve i naturen til lands og til vands.
Klassetrin: 5. - 6. Varighed: 4 timer
Periode: September - marts
Kan turen gennemføres på egen hånd? Nej, men vi giver gerne gode ideer til, hvordan i kan lave jeres eget løb.
Læringsmål: Eleverne lærer at bruge en gps samt at arbejde sammen om at løse forskellige opgaver. For at turen bliver en succes skal de både arbejde sammen i små hold, men også løse en fælles opgave som kræver engagement fra alle.
Fagligt ophæng i skolefag og fælles mål: Fag: Natur/Teknik og biologi. Eleverne træner desuden deres sociale kompetencer og lærer om sundhed. Trinmål: - Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen Slutmål: - Færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuldt måde - Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer Forberedelse: Ikke noget p.t. Turens drejebog:
Dagen starter med en kort introduktion til hvordan en gps bruges. Derefter sendes eleverne af sted i 4 hold. Alle skal på skift til de samme 4 poster, som ender med at de ved fælles hjælp har laver en lækker tomatsuppe og varm kakao, som nydes omkring det knitrende bål. Læreropgaver: At hjælpe til med at lave bål i haven eller tage med eleverne på kanotur på Mølleåen.
Tilbage til mellemtrin-forside
|