Naturskolerne.dkBookingRaadvad NaturskoleRude Skov NaturskoleGrevemosehus
Naturskolerne.dk

Aktiviteter Nyheder Find stedet Materialer Kontakt Søg
Nye muligheder for skolerne 2010-11
Nye muligheder for skolerne 2009-10
Udskoling (7.-10. klasse)
Mellemtrin (ca. 3.-6. klasse)
Adventurerace om natur og landskab
Akvarelmaling i naturen
Bi lidt...
Biodiversitet - fra Dyrehaven til kontinenterne
Blomster og bestøvning
Byg en granrisbåd
Bøllemosen
Dammens forunderlige verden
En tur på Øresund
Fisketur
Forløb om Mølleåen
Fotosafari
Frø og frugter
Fugle
Fødekæder og kredsløb
Havbiologi i Taarbæk
Hjortenes brunst og parring
Hjortetur med opbrækning
Hvad er evolution?
Hvordan klarer dyr og planter vinteren?
Jorden - død eller levende
Jæger for en dag
Karstens knogler
Magisk magnetisme
Matematik i naturen
Mikrobiologisk opdagelsestur
Natur-OL
Natursti- prøv selv
Overlevelsestur med GPS
Pileflet
Rundt om skovens træ
Sjov med GPS
Skovens grønne mad
Skovens produkter
Slimdyrenes forunderlige verden
Spil en rolle i Dyrehaven
Sundhedsrace
Svampe
Temauge om skov
Træ og energi
Træerne omkring os
Vejr og klima
Ørsunds spisekammer
Indskoling (0. - 2./3. klasse)
Friluftsliv for alle
Udeskole
Dagtilbud i Rude Skov
Grevemosehus - aktiviteter
Oversigt: Ture i Raadvad
Oversigt: Ture i Rude Skov
Oversigt: Ture andre steder

Spil en rolle i Dyrehaven


I 5./6. klasser er eleverne så gamle, at de synes det begynder at være sjovt, at mene noget om noget, og de ved en hel del. Man kan derfor for alvor komme ind og arbejde med de trinmål, der ligger indenfor menneskets samspil med naturen, ikke mindst interessemodsætninger.

Scenen er sat i Dyrehaven, hvor skoven er levested for mange dyr og planter og et vigtigt sted for børn og voksne at dyrke så forskellige aktiviteter som mountainbiking, ridning, fuglekiggeri, svampesamling og meget andet. Hvordan forenes dette i Dyrehaven med 2000 hjorte og over 7 millioner gæster årligt? Hvem bestemmer hvordan skoven skal se ud, nu og fremover? Eleverne tester deres viden og holdninger, og danner deres eget brugerråd. Materiale findes her på siden, og turen kræver lidt forberedelse i klassen, eller indgår evt. i temauge om skov.

Det handler om holdninger til hvordan naturen forvaltes og om at bruge gode faglige argumenter!


Klassetrin: 5-6 klasse

 
Varighed: ca. 4 timer


Periode: Hele året


Kan turen gennemføres på egen hånd? Ja - hvis man har været hernede på turen før med en anden klasse. Ellers er det svært. Det er nødvendigt med tre lærere, hvis det skal gennemføres på egen hånd.


Læringsmål: At eleverne får indblik i at en skov ikke bare er en skov, men at man kan have skov af forskellige grunde. At de får indblik i de regler der gælder for færdsel i vores skove. At de finder ud af at de kan få indflydelse på, hvordan skoven ser ud nu og i fremtiden. At eleverne lærer at sætte sig ind i en sag, fra forskellige synsvinkler. At de lærer at argumentere sagligt og lytte lidenskabeligt. At de erfarer, at det giver det bedste resultat på langt sigt at være løsningsorienteret.

Fagligt ophæng i skolefag og fælles mål:

Fag: Natur/teknik og dansk

Trinmål

-          argumentere, debattere og informere

-          bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden

-          finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer

-          kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen

-          kende til forskellige natursyn og kunne redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil

Forberedelse: Lav associationsøvelse om skov, lav en brugerundersøgelse i klassen, snak om hvad man må og ikke må i skoven, læs om Dyrehaven og snak kort og kompas. Yderligere vejledning til forberedelse findes under forberedelsesmaterialer længere nede på denne side. Det er vigtigt, I når igennem hele forberedelsesforløbet.



Husk at: Møde op med to lærere. Være klædt på efter vejret.



Turens drejebog: Vi taler om, hvad en interessekonflikt er. Introducerer dagen som et rollespil uden sværd. Dagens konflikt rulles op - der er planer om en mountainbikebane i Dyrehaven! Konceptet med brugerråd forklares. Kort og kompas gennemgås. Vi laver en kontrakt, hvor eleverne med deres fingeraftryk binder sig til at være engagerede hele dagen og gennemgår nogle få regler. Herefter tildeles eleverne identiteter efter interesser - der er fire grupper: Mountainbikere, ryttere, skovfolk og naturfreaks. De får hver deres ikon, der viser hvem de er.

De fire grupper sendes med fem minutters mellemrum ud med kort og kompas, for at finde tre poster. På hver post står en lærer/naturvejleder og stiller eleverne fem spørgsmål, der relaterer sig til det I har forberedt hjemmefra. Eleverne vinder argumenter til brugerrådet, hvis de svarer rigtigt. Efter at have fundet de tre poster fortsætter eleverne til Strandmøllen, hvor de går i gang med at sortere deres argumenter efter om det er angreb eller forsvar - og hvem de monstro skal bruges til at angribe eller forsvare sig imod. De skal også finde på egne argumenter til et afsluttende "frit" brugerråd.

Når alle hold er nået til Strandmøllen begynder brugerrådet om mountainbikebanen i Dyrehaven. Holdene skiftes til at angribe et andet hold med et af de argumenter de har samlet ind. Det hold der bliver angrebet skal så forsvare sig. Holdene skiftes til at angribe ind til alle argumenter er brugt op. Dernæst den fri runde. Her gælder det om at være løsningsorienteret, saglig og lidenskabelig i sin argumentation. Undervejs bliver holdene tildelt point. Til sidst lægges pointene sammen og et vinderhold findes.


Læreropgaver: Det er vigtigt, at eleverne har arbejdet med forberedelsesmaterialet inden de kommer. På selve dagen skal lærerne "stå på post " i første halvdel af forløbet (se drejebog) og bagefter gå med ned på Strandmøllen og hjælpe til.


Ideer til undervisningsforløb: Hvis I ønsker at lave et forløb ud over det som forberedelsen kræver, kan man lave et fint forløb om forskellige slags skov. Ring herned og få nærmere info, hvis du er interesseret. Det kan også være en fin indgangsvinkel at lave fotosafari og herudfra plancher om skov.

Materialer: Spørgsmål til poster, argumenter og ordstyrerpapir kan fås ved henvendelse på naturskolen.

Forberedelsesmaterialer: To foldere om heste og mountainbikere i skoven "Takt og tone i skoven" og "Vi skal alle være her" kan evt. fås i kopi på naturskolen. "Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt" kan bestilles på netboghandlen under www.danmark.dk - den er gratis! Vandretursfolderen for Dyrehaven findes på nettet på adressen www.sns.dk/Jaegersborg/vandrefl/22jaegersb.htm . Associationsøvelsen findes i følgende pdf-fil Når jeg ser en… Brugerundersøgelsen i Hvordan bruger du Dyrehaven? og lidt baggrundsinfo til læreren om skov i denne Lidt af hvert om skov og skovdrift

 

 


Der jongleres med argumenterne for og imod en moutainbikebane i skoven


Tilbage til mellemtrin-forside

Turen gennemføres kun i Raadvad.

Til forberedelsen: Hent: Vandretursfolderen for Dyrehaven. Associationsøvelsen: Når jeg ser en… Brugerundersøgelsen: Hvordan bruger du Dyrehaven? Baggrundsinfo om skov: Lidt om skov og skovdrift. Søg information på nettet om regler for heste og mountainbikere i skoven. 



    Naturskolerne.dk Tlf. 45 80 59 26 mail@naturskolerne.dk