Naturskolen vil gerne styrke arbejdet med undervisning i naturen! En lokal systematisk indsats, hvor en klasse er i naturen i undervisningstiden fx en gang om ugen og beskæftiger sig med mange fag, det kaldes udeskole, og har allerede mange dokumenterede fordele. Læs her om udeskole.
Naturskolen har løbende været engageret i udeskoleudvikling, og deltog i nogle af de første nyere projekter i kommunerne i 2003-04.
Vi tilbyder et mindre antal klasser assistance til udeskoleprojekter, under forudsætning af opbakning fra skoleledelsen.
Det involverer fx deltagelse i planlægningsmøder (efter behov, 3-4 stykker er realistisk), samt evt. ad hoc kurser i skoven som forberedelse til temaer. Desuden deltager vi i op til 4 ture med naturklassen, i det omfang hvor vores kompetencer kan supplere lærernes og virkeliggøre aktiviteter der ellers ikke ville blive til noget (til eksempel træfældning eller svampeture)
Vores support kan desuden indeholde ideer til hvad en naturklassetrækvogn skal indeholde, hvor der kan søges midler til grej og projekter, og ikke mindst løbende faglig ambulancetjeneste, dvs at I ringer når I har oplevet noget ukendt, sært eller spændende!