Matematik i naturen - mellemtrin
Hvor høje er træerne i skoven, hvor mange er der og hvor tykke er de? Ved hjælp af forskellige metoder måler vi skoven på kryds og tværs og går på jagt efter geometriske former imellem stammerne.
Klassetrin: 5. klasse
Varighed: 3-4 timer
Periode: Vinter
Kan turen gennemføres på egen hånd? Ja, vi kan sende arbejdsarkene til jer, så I selv kan gennemføre turen i eget nærområde eller en skov i nærheden.
Læringsmål: Eleverne forstår skovens dimensioner og kan anvende geometriske figurer til beregning af bl.a. træhøjder og antal træer i skoven. Desuden kender de til beregning af arealer af forskellige geometriske figurer i stor skala.
Fagligt ophæng i skolefag og fælles mål Matematik Trinmål: - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen - undersøge og konstruere enkle figurer i planen - kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler Forberedelse: Det er en fordel, hvis eleverne kender til arealberegning af trekanter og cirkler, samt har en viden om forskellige typer trekanter, såsom retvinklede og ligedannede.
Turens drejebog:
Vi starter med et kort oplæg indenfor, hvorefter vi går i skoven og regner på det. Eleverne deles i tre hold, som på skift veksler imellem tre poster. På posterne skal eleverne forme forskellige geometriske figurer med et langt tov og beregne figurernes areal, beregne højden af skovens træer og gå på jagt efter geometriske figurer imellem stammerne samt beregne antallet træer vha. cirkler. Læreropgaver: At hjælpe eleverne på en af posterne.
|