Børn er ofte gode til at se og opdage detaljer. Når vi arbejder med akvarelmaling skaber vi nye rum for erfaringer om naturens former, farver og detaljer.
Vi pakker en cykelvogn med papir og farver og kører ud i skoven, hvor vi studerer en af naturens detaljer. Alt gøres så enkelt som muligt – både valg af motiv og udvalget af farver. Vi finder de enkle motiver alt efter årstiden. Juni måned byder på den smukke blomst kærmysse ved søen, og efteråret på ahorntræets farverige blade.
Med akvarelmaling i naturen møder børnene udfordringer, som viser dem værdien ved fordybelse i naturen som modstykke til dagligdagens muligheder for at surfe og zappe.
Alder: 5-6 år Varighed: mindst 3 timer Periode: Forår, sommer og efterår ved tørvejr