Svampe har en helt speciel tiltrækningskraft på de fleste børn. Børnene vil lære at svampe er spændende og gerne må undersøges, men at de også kan være giftige.
På svampeturen i efterårsskoven vil vi lære dig at finde og genkende nogle få og ganske lette svampe- nogle som du efterhånden kan blive ekspert i. Vi går på svampejagt efter rørhatte, skørhatte, pigsvampe og de sjove støvbolde, som også kaldes ulvefis.
Børnene lytter til spændende historier om svampene og oplever skovens magi. Gennem historierne husker vi bedre. Finder vi mange spisesvampe, kan et lille måltid tilberedes ved bålpladsen.
Alder: Fra 5 år Varighed: 2-4 timer Periode: August-september-oktober