I listen herunder kan du se hvilke aktiviteter, der har udgangspunkt fra Raadvad Naturskole.

Du kan også bruge de foruddefinerede søgninger i venstre side til at finde aktiviteter andre steder eller til specifikke målgrupper. Eller selv vælge dine søgekriterier under "Søg aktiviteter". 

Forår i skoven

Om foråret begynder det atter at myldre med liv ude i skoven. Men hvad er det egentlig der sker ude i skoven når lyset og varmen kommer tilbage, og hvilke planter og dyr kan vi finde derude? Vi snakker om, hvad der kendetegner foråret som årstid, sammenlignet med de andre årstider, og hvad der sker ude i naturen. Vi går en tur i skoven, hvor vi bl.a. undersøger planter og finder ud af hvordan de vokser, vi lytter efter fuglestemmer og leger en fugleleg og så kigger vi efter hvilke planter og dyr, der er kommet frem i skoven.
Om aktiviteten

Sted:

Raadvad Naturskole, Rude Skov Naturskole, Frederikslund Skov, Charlottenlund Skov, Bøndernes Hegn

Målgruppe:

0. klasse, 1. klasse, 2. klasse

Månerder:

April

Varighed:

9.15 - 12.00

Mål:


Eleverne kan fortælle hvad der kendetegner forår som årstid
Eleverne kan fortælle om forårstegn i den danske natur
Eleverne får kendskab til planters og dyrs årstidsrytme
Eleverne får kendskab til planters grundlæggende livsbetingelser
Eleverne undersøger, hvordan anemonen har tilpasset sig for at kunne blomstre tidligt og vokse inde i skoven




Booking
Du kan booke læringsaktiviteten her hvis du er fra en folkeskole i Rudersdal, Lyngby eller Gentofte Kommuner. Er du fra en anden målgruppe, skal du sende os en mail
 
Bemærk
Skolerne i Rudersdal kan vælge aktiviteten i Frederikslund Skov. Gentofte kan vælge Bøndernes Hegn. Lyngbyskoler og Gentofteskoler kan vælge Charlottenlund Skov. Raadvad Naturskole og Rude Skov Naturskole kan vælges af alle.
 


Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk